HK: Teknologisk naivitet er ikke vejen frem - vi skal tale om overvågning
Debatindlæg i Avisen Danmark. Skrevet af HK Forbundsformand Anja C. Jensen og Christina J. Colclough, PhD, grundlægger af The Why Not Lab. Publiceret 24 juni 2024
Pressefoto af HK forbundsformand Anja C. Jensen
Vi bliver i stigende grad målt og vejet, når vi går på arbejde. Medarbejdere bliver bedt om at downloade HR-apps på deres private mobiltelefoner for at kunne tjekke ind og ud, skifte vagt, melde sygedage mm. Disse apps henter data om blandt andet lokalitet og færden.
Arbejdsgiverne er vilde med algoritmiske it-systemer, som kan føre statistik over medarbejderes tastaturklik, Teams-møder, koncentrationstid, telefonsamtaler, download af apps og brug af sociale medier.
Mulighederne for at overvåge medarbejderne er nærmest uendelige. I forvejen har arbejdsgiverne mange data for eksempel om de ansattes alder, køn, uddannelsesniveau og sundhed. Når alle data bliver koblet sammen, kan der laves analyser af mange smarte ting, men det kan også volde skade på medarbejdernes rettigheder og overtræde grænser for, hvad der er etisk i orden.
Vi ser en tendens til, at algoritmiske ledelsessystemer bliver købt ind og taget i brug uden dialog med medarbejderne om formål og konsekvens.
Vi ser en tendens til, at algoritmiske ledelsessystemer bliver købt ind og taget i brug uden dialog med medarbejderne om formål og konsekvens. Hvorfor nu det i et land, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere har så stor tradition for at tale sammen i den danske model?
Sandheden er, at mange arbejdsgivere har købt overvågningssystemerne for at være på forkant med udviklingen og blive mere effektive, og de har set, at konkurrenterne har dem. Men har arbejdsgiverne så også sat sig grundigt nok ind i konsekvenserne for medarbejdernes grundlæggende rettigheder og trivsel og vores fælles ønske om et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmarked? Næ, ofte ikke.
Og mange medarbejdere har nok ikke helt indsigt i, hvad der indsamles, og hvad det kan bruges til – og underkender muligvis også betydningen. Man tænker måske ”på min arbejdsplads sker den slags ikke” eller “Jeg passer jo bare mit arbejde, så det gør vel ikke noget”. Uden viden og indsigt kan den naivitet ende galt, for analyserne kan medvirke til diskrimination og forsimplede beslutninger.
Begge parter – arbejdsgivere og arbejdstagere - har en pligt til at øge kompetenceniveauet og forstå de umiddelbare og fremtidige konsekvenser, som dataanalyser og algoritmer kan have på vores arbejdsmarked.
Der er brug for mere ansvarlighed og en mere kritisk holdning til indførelse af datadreven ledelse, men dette er for en god ordens skyld ikke udtryk for en generel modstand. Vi skal tværtimod have modet til at møde forandringerne på en kritisk og konstruktiv måde. Det betyder åbenhed og dialog, og at parterne aktivt erkender farerne ved teknologisk naivitet.
Lad os tage snakken, når vi indfører ny teknologi. Sammen kan vi bruge den danske models tradition for samarbejde til at sikre os, at digitale systemer er gode for både medarbejderne og ledelsen.
Se indlægget på AvisenDanmark her